2016 Afholdte arrangementer

Dansk jagt-og skovbrugsmuseum

Lørdag den 5. november arrangerer vi en bustur til Jagt- og skovbrugsmuseet i Hørsholm. Det er ved at være sidste chance for at besøge det, her på Sjælland, inden det bliver udflyttet sidst på året til Dansk Landbrugsmuseum på Gammel Estrup på Djursland Vi har bestilt rundviser, der vil fortælle os om udstillingerne. Museet har mere end 3000 m2 store udstillinger, hvor man blandt andet kan se en af Europas fineste samlinger fra den almindelige jægers liv, følge udviklingen fra tomandssav til skovningsmaskine og blive klogere på hvordan danskerne gennem de sidste 14-15000 år har levet af og med naturen. Samlingerne er enestående og er indsamlet i hele landet. Skovmaskiner fra Sønderjylland, udstyr til fasanavl fra Midtsjælland og jagttrofæer fra godser i alle egne. Pris 150 kr for medlemmer og 200 kr for ikke-medlemmer. Tilmelding til Birgit Kristoffersen på mobil 27319646 eller på e-mail på

birgit280547@gmail.com senest den 30. oktober. Der er mulighed for at spise frokost på Cafe Sneppen. Man kan også tage madpakke med og spise enten i bussen eller på museet. Kaffe og kage kan også købes på cafeen.

Bussen kører fra stationen i Borup kl. 10.00 og fra Bjæverskov Kirke kl. 10.15

 

 

Ejbyhistorier

Mandag den 21. november vil Egon Toft holde et historisk foredrag om Ejby.

Egon skriver selv: Mit emne er blot Ejbyhistorier (ligesom Barnaby med Midsommer Murders)

Engang blev jeg voldsom provokeret!

Det er nogle år siden; men den holder endnu – min provokation. Jeg fik fortalt, at min by Ejby var en ”Tornerose-soveby”, hvor der aldrig var sket noget som helst, der kunne have almen interesse!

Det satte jeg mig for at modbevise, og i Ejby er der sket ligeså meget dramatisk som i alle andre dele af Danmark. Sporene ligger i landskabet – storbyen har endnu ikke visket dem ud – og vi kan ”læse” og genopleve helt fra bronzealderen og til i dag.

Foredraget om Ejby er et samarbejde mellem Skovbo lokalhistorisk Forening og Ejby Medborgerhus. Adressen er Gemsevej 19, 4623 Ll. Skensved.

Foredraget i Ejby Medborgerhus er kl. 19, og der opkræves 25 kr. ved indgangen. Der serveres kaffe og kage i pausen.