Nytår:Overgang er altid noget særligt og nytåret er overgangen mellem to år. Nytåret er både årets sidste og første fest. Man har anset nytårsaften som velegnet til at tage varsler, eller udøve magi. Nytårsskyderiet kan oprindeligt have været til at jage væsner og ubehagelige magter væk fra det nye år. Der er kommet nye skikke til. Blandt andet hopper man ind i det nye år.

Nytårstorsk: I 1700 tallet begynder man at spise torsk til nytår. Måske som modvægt til den fede julemad. Der er tilsyneladende ingen religiøse grunde til dette

Nytårsfyrværkeri: Det er først i slutningen af 1800 at fyrværkeriet dukker op i forretningerne. Tidligere havde man brugt bøsser og skudt op i luften, eller man havde smadret defekte lerpotter mod dørene, med et gevaldigt brag til følge. Min farfars tobaksforretning i Lyngby gik til i 1906, da en fuld person kom ind i butikken og tabte en cigarglød i fyrværkeriet.

Rådhusklokkerne: Klokken er tolv når det første slag lyder. Altså ikke det første timeslag lyder. Klokkerne slog første gang natten til 1. januar år 1900 eller natten til 1901. Fra 2 pålidelige kilder har jeg fået oplyst disse 2 modsigende fakts. Jeg undersøger stadig. Kongehusets nytårstale blev første gang udsendt 1 januar 1941 i radioen. Den blev holdt af Christian 10. Frederik den 9 var den første som talte i fjernsynet. Det var i 1958, og her blev talen rykket frem til nytårsaften den 31 december, som er blevet brugt siden.