| Dagens Vejrvarsel |
|
Der er ingen for i dag den 9. September |
| Billede Galleri |
Borup. Hovedgaden 17. Købmand, bager mm. |
|
| Afholdte arrangementer |
 |
Gerd Have, der er knyttet som Kroppedal Museum som rundviser, fortalte med et så smittende engagement, at alle deltagere på turen blev fængslet af både redegørelsen for "detektiv"processen med udgravningerne og af de særdeles spændende fund. |
 |
Udstillingen "Fyrsten af Ishøj", var lige blevet færdig med at inddrage de seneste fund, da vi besøgte kroppedal.
Udstillingen er fantastisk. Udstillingens ramme er på sin egen måde en immitation af den høj, som fyrsten blev begravet i i den sene romerske jernalder, ca. 300 år efter Kristus.
Den er tilrettelagt på en fremragende pædagogisk måde. Man får reelt en følelse af, at man træder ind i gravhøjen, når man går ind i den store "højs" mørke og mødes en kiste af glas, som har den oprindelige trækistes dimensioner. I kisten ligger fyrsten og de fantastiske fund.
På billedet står Gerd Have og foreningens medlemmer uden for "gravhøjen" (den grønne "høj" til højre på figuren).
|
 |
På billedet ses Fyrsten af Ishøj liggende, som han lå i kisten med de genstande, som han fik med i graven.
Vi ser fyrsten, som man på grund af skaderne i kraniet kan udlede er blevet ramt af en pil i nakken og efter et fald fra hans hest har fået flere økseslag. Et af økseslagenes resultat, et kraniebrud, ses tydeligt på billedet til højre for hans venstre øje. Over for kisten kan man på en video se, hvordan man forestiller sig, fyrsten er kommet af dage.
Man kan også på billedet se nogle af de genstande, som blev fundet i graven: en si, en øse og en romersk amfora til vin. Desuden ses til yderst til højre et dengang særdeles kostbart glas. Til venstre på billedet over skellettet ses rester af det horn, fyrsten fik med sig i graven. Ud over, hvad der ses på billedet, indeholder graven flere andre genstande, bl.a. 30 runde marmorbrikker, halvdelen hvide og halvdelen sorte samt en enkelt gråmeleret brik formentlig fra et spil, som man ikke kender i dag. |
 |
Kroppedal er også Danmarks astronomiske museum.
Samlingerne omfatter astronomiske instrumenter fra 1600-tallet og frem. Her kan man blandt andet opleve stjernekikkerter, ure og planetmaskiner.
På billedet ses en sekstant fra 18-hundredtallet, det instrument, der sammen med kronometret var den præcise astronomiske navigations grundinstrumenter.
|
 |
Efter rundvisningen og besøget på museets andre udstillinger slapper medlemmerne af med en fortjent kop kaffe og kage. |
 |
|
|
| Kommentarer |
|
Der er ikke skrevet kommentarer.
|
| Kommentér |
|
Du skal logge ind for at kommentere.
|
| Vurderinger |
|
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere en tekst.
Log ind eller meld dig til.
Teksten er ikke vurderet.
|
|