Inga

I foråret 2013 fik vi en henvendelse fra Ruth Jørgensen fra Bjæverskov, der spurgte, om vi var interesseret i at modtage en stor brevsamling, som havde tilhørt hendes nu afdøde mor, Gerda født Jensen fra Ejby. Brevene var skrevet af Gerdas skoleveninde, Inga Svendsen, født Sivertsen, og strakte sig over 50 årtier.

Terri Nielsen, der modtog opkaldet, sagde naturligvis straks, at vi var meget interesseret i brevene. Ruth vidste ikke hvorfor brevene var stoppet.

Efter samtalen blev vi nysgerrige, så Terri, der selv er amerikaner og meget velbevandret i slægtsforskning i USA, gik straks i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder omkring Inga og hendes udvandring til USA.

 

 

Fortællingen om Inga Svendsens rejse til Amerika begynder med hendes fødsel i Ejby, året 1915 og beretningen om hendes forældre, Carl Peter Sivertsen og hustruen Alma Doris Johannesen.

Alma, født i København i 1888, er datter af Karen J. Larsen af St. Heddinge og skræddersvend, Albert Johannessen fra øen Kinn i det vestlige Norge. Alma vokser op i København og vi kan følge hende i Københavns Politiregisterblade med mange bosteder da hun arbejder som tjenestepige hos private borgere.

 

Carl er søn af Slagter Peter Sivertsen og hustru Karen Marie Hansen i Ejby. Carl er født i 1892, og vokser op i Ejby sogn. Både Carls far og farfar, Lars Peter Sivertsen, er slagtere, så det er nok naturligt at Carl også bliver slagter. Da Alma og Carl blev gift i Holmens Kirke i København i 1913, er Carl benævnt som handelsmand og slagter. Carl og Alma boede i Valore Hestehave da deres første barn, Inga, blev født, den 15. oktober, 1915.

 

Syv måneder efter Ingas fødsel rejser Carl og Alma til USA. De rejser fra København den 8. juni 1916 på skibet ”Oscar II. ” Inga bliver i Ejby hos farmor og farfar, Peter og Karen Marie Sivertsen. Det er uvist om det var meningen at Carl og Alma vil tilbage og hente Inga på et senere tidspunkt, men det skete aldrig. Farfar Peter dør i 1921 og Inga bor hos sin farmor i de næste mange år.

 

I USA er Carl og Alma kommet til Chicago i staten Illinois. Carl arbejder som slagter hos Ollie Nelson (som meget vel kunne være en Ole Nielsen, som har fået amerikaniseret sit navn!).

 

I 1917, da Amerika kommer ind i første verdenskrig, forlanger den amerikanske stat at alle mænd i mellem 21 og 45 skrives op til tjeneste. Carl blev registreret i juni 1917 og beskrives som: 25 år, ikke så højt, kraftig, med brune øjne og sort hår. Han blev dog ikke kaldt ind til tjeneste, da han havde kone og barn at forsørge.

I mens Carl og Alma er i Chicago, får de en søn, Glenn Sivertsen, som er født i 1918. I folketællingen for 1920 er Carl, Alma og Glenn i Elkhorn, Iowa. De bor i et område som er overvejende beboet af danskere. Deres nærmeste naboer er Olsen, Søndergaard og Sørensen, for at nævne et par stykker, så Carl og Alma har nok følt sig hjemme i disse omgivelser. Tidligt i 1920, mens de bor i Elkhorn, har Alma og Glenn været en tur i Danmark og de kommer tilbage til Elkhorn i juni måned, 1920.

 

Carl tager også på besøg i Danmark på et tidspunkt, og på tilbage-turen er der registreret en indrejse for Carl i marts 1922. På hans indrejse-papir opgiver han Almas adresse som 3906 Vernon Avenue i Omaha, Nebraska. Der er ellers ingen spor efter dem i Omaha, og næste gang, de dukker op i arkivalierne, er i 1930’s folketællinger.

Carl er tilbage i Chicago efter at han er blevet skilt fra Alma, og arbejder her som ”iceman”, en, som kører med isblokke til kunderne. Han bor på et pensionat på 863 East 63. Street.

Carl får et amerikansk pas og rejser til Danmark i oktober 1932. Han sejler fra Danmark igen d. 6. januar 1933, med destination Chicago. Han opgiver navnet på nærmeste slægtning som konen, Bernice Sivertsen, 971 E. 61st St., Chicago. Illinois. Et kig på arkivalierne her viser, at Carl og Bernice blev gift den 12. november 1930 i Chicago.

 

I folketælling 1930 er Alma i Adair County, Iowa, gift for anden gang (i 1925) med Louis (Laurits) Andersen. Louis stammer fra Nørre Broby sogn på Fyn. De har børnene Glenn på 12 år, som nu har efternavn Andersen, Ruth 7 år, George 6 år og Earl 1½ år. Louis er en landmand som er immigreret til USA i 1915. De er stadig i Adair County i 1935, men i 1940 er de i Santa Rosa, Sonoma County, Californien, hvor Louis er landmand og Glenn arbejder som køkkenhjælper på en sygehus i nærheden.

 

I 1940 er det Anden verdenskrig som tvinger mænd i alle alder til at registrere sig til tjeneste. Louis Andersen arbejder på Poulsens Hatchery, Sebastopol Avenue, Santa Rosa. De bor på 1311 Steele Lane. Carl er også registreret. Han boede på 5702 West 65th Street, Chicago, og arbejdede på restauranten ”Wilson & Bennet” som lå på 6532 S. Menard.  

 

I mellemtiden er Inga stadig hos sin farmor i Ejby. Hun bliver indskrevet i Ejby Forskole i 1922 samtidig med Gerda Ellen Jensen, som hun holdt kontakt med resten af sit liv.

Hun bliver konfirmeret d. 6. oktober 1929 i Ejby kirke og der er skrevet i kirkebogen: ”Forældre Carl Peter Sivertsen og hustru Alma Doris Johannesen, Vallore Hestehave, nu i Amerika. ”

I den danske folketælling for 1930, er Inga 15 år, og på opdragelseshjem i Herlev, ”Iagttagelseshjemmet Højbjergaard”. Hjemmet fungerede som et ”resocialiseringscenter for unge piger, der af en eller anden grund havde fået en skæv start på tilværelsen. ” Den gennemsnitlige opholdstid på hjemmet var 8-9 måneder, men vi ved næsten ikke noget om Ingas ophold her.

Den næste gang, vi møder Inga, er i 1933. Hun er husassistent i Karise Sogn på Stevns og gifter sig, som 18 årig, med Slagtersvend Frode Herman Svendsen i Bjernede Kirke, Sorø Amt, den 19. november 1933.

Frode Herman Svendsen, født den 10. september 1906 i Bjæverskov By og Sogn, var søn af Slagter Johannes Peter Rudolf Svendsen og hustru Anna Marie Hansen. Anna Marie Hansen var fra Slaglille, som er i samme pastorat som Bjernede og deri ligger måske forklaringen på, hvorfor Inga og Frode bliver gift i Bjernede Kirke, da vi ikke kender til andre tilknytninger hertil.

Inga og Frode bor i Karise og de får sønnerne Egon Johannes Svendsen, født i juli 1934 og Jørgen Svendsen, i juli 1937.

 

Den 24. august 1946 sejler skibet Gripsholm med kaptain Sigirid Ericson bag roret, fra Gøteborg havn i Sverige. Ombord er 1397 personer, heriblandt Inga og Frode Svendsen, sammen med sønnerne Egon og Jørgen. Deres destination er Petaluma, Californien hos Ingas mor Alma Andersen, som har betalt deres rejse. Frode er på dette tidspunkt 40 år, Inga 30, Egon 12 og Jørgen 9.  De ankommer til Ellis Island den 3. september.

 

Du kan tror vi havde en dejlig sejltur herover, Atlanten var rolig og flink, der var ingen høje bølger og slingeren, det varede 9 dogn, saa var vi i New York, der var Mor og hentede os, saa kørte vi i Bil i 5 dage, uafbrudt, Nat og Dag, før vi naaede vores bestemmelsested, vi var godt udkørte og snavsede, men da vi havde sovet 1½ dogn og været i bad en omgang saa skulde vi jo ud og se paa omegnen.”

 

 

 

 

 

 
   

 

Det er en tur på ca. 4700 kilometer tværs over USA. Efter forholdene i dag vil køretiden alene være ca. 45 timer.

 

De ankommer til Petaluma, ”det lille Danmark”, hvor der er mange danskere, her bor de i 3 måneder inden Frode får arbejde på en mølle, der er ejet af en fynbo, Viggo Poulsen. Møllen producerer hønsefoder og ved siden af møllen er der et stykke jord og et hus hvor familien kan bo. Der er høns, kyllinger og kalkuner, 2 malkekøer og 14 gris. Frode og Inga passer alt dette og til gengæld bor de gratis i huset, med lys, varmt og koldt vand, gratis mælk og æg. 

Drengene lærte hurtig engelsk, med det gik lidt langsommere med Frode og Inga.

Inga fik igen forbindelse til sin far igennem broderen, Glenn. Carl blev så glad for Californien, at han flyttede fra Chicago og fik et job som kok på et børnehjem i Healdsburg – 20 minutter fra Inga.

 

I de efterfølgende 43 år skriver Gerda og Inga sammen til jul og fødselsdage; Gerda har fødselsdag i april og Inga i oktober. De følgende afsnit giver en enestående indblik på Ingas liv i USA. Inga og Frode flytter en del gange men kontakten bliver bevaret.

 

Jeg har i dag været hos Lægen og faaet at vide at jeg maaske faar en Datter til min Fødselsdag, jeg haaber jo da at det bliver en Datter; nu jeg har de to store Drenge, det skulde blive omkring min egen Fødselsdag – jeg haaber du husker hvornaar det er! ”

 

Inga og Frode får en datter den 5. november 1947, ca. 3 uger efter Inga’s egen fødselsdag, og hun fik navnet, Mary Ann.

  1. juli 1948:

”Du beder mig skrive hvordan her er, ja, det er et vidt Begreb, her er store Farme paa tusinder af Agres, hvor de enten rider eller kører rund i Marken ellers kan de ikke overse det hele i én Dag. Her er Kyllingefarme med op til 20-30,000 Kyllinger ligeledes med Kalkuner- den Dansker Frode arbejder for har 4500 Kalkuner, de lægger Æg et bestemt tidsrum af Aaret, efter de har holdt op bliver de slagtet og frosset i Kølerrum saa slægter de dem for Jul, her spiser folk Kalkun i stedet for Gaase til Juleaften. Saa er her Dairy Farm – det er med Køer sommetider flere hundrede hvor de malker med Maskine, kører Mælken ind til Mejeriet ligesom hjemme, men saa hører ligheden ogsaa op, for efter det faar Manden sin Mælk igen, lige færdig til at sælge.

Her er meget smukt i denne Del af Californien. Vi kan se Sankt Helena som er det højeste Bjerg i Californien. I Bil kan vi naa ud til Havet paa to Timer vi var der sidste sommer og Drengene badede, men der er temmelig megen Bølgegang.

 

  1. januar 1953 – Jul i Santa Rosa

”Her havde vi en god Jul men vi fester ikke saa meget som I gør hjemme, jeg havde Flæske og Gaasesteg med brunede og hvide Kartofler- Rødkål og alt tilbehør – hjemmebagte kager, Juletræ med danske flag osv. vi har altid saa mange danskere ved os at vi kan finde saa iaar havde vi George hans danske Navn er Jørgen – Tomas – Ejnar og Ove, de er alle Ungkarle, de synes ikke om de americanske piger.”

 

Drengene bliver ældre og får snart kærester:

”Egon er i sidste aar af skole og han fortalt mig igaar at Janet vil giftes eet aar fra denne Juni. Janet er en meget sød pige, jeg kan ikke sige jeg er ked af det, men det er ikke meget hun kan koge og lave af Husarbejde-men hun er meget fornuftig og kan jo lære.”

 

Inga’s hverdag er travl med hendes børn. Egon er blevet 19 år, færdig med skole og har fået et arbejde på en lokale ”Gas og Elektrik buisness” hvor han tjener 13 dollars om dagen. Jørgen er 16 år. Mary Ann, som de kalder Søster, starter snart i Børnehaven som er lige overfor deres hus. Udover børnene står Inga for husholdningen, hun syltede over 40 pund Peaches (Ferskner) og lavede æble gele.

 

  1. august 1953

”Nu er Bade livet paa sit højeste her, vi var ved Vandet i Søndags og havde Madkurven med – vi havde stegte Kyllinger og Agurker, og saa en Øl til – vi har en god Badestrand ved en By 8 mil herfra – det tager bare 20 minutter og køre dertil, det er Healdsburg – der er nord for Santa Rosa. Min far er en kok paa et hjem for drenge og piger – lige paa den anden side af Healdsburg saa Frode gik op og hentede ham mens vi gik i Vandet – saa spiste vi da de kom tilbage.

Kort tid efter dette brev, dør Carl Sivertsen. Han dør i Sonoma Californien, den 2. januar 1954.

 

Gerda har spurgte ind til Ingas tidligere liv i Danmark og Inga svarer:

”Saa du har ogsaa hørt at jeg havde Smaafolk inden jeg blev gift – det er mærkeligt at jeg var værd at snakke saa meget om – men du kan da fortælle dem alle sammen at de forveksler mig med en anden Frode gik med, en Pige fra Bjæverskov for fire aar og hun har en Pige som hun altid har hævded var Frodes selv om hun er den eneste der tror det, men Frodes forældre tog hende og hun blev døbt med deres Efternavn, de blev aldrig gift og hun giftede sig senere med Klokkerens fra Bjæverskov.”

 

Inga følte at folk i Ejby snakkede meget om hende, og at den eneste hun brød sig om var Gerdas mor.

”Hun var en vidunderlig Kvinde og vidste altid det rigtige svar og den rigtige ting for os. Dit hjem er det eneste jeg tænker paa med glæde naar jeg tænker tilbage –hvis ikke jeg havde haft det at kunne komme til ved jeg ikke hvordan jeg vilde have klaret mig. Jeg ved godt at folk tænkte om mig at jeg var utaknemlig over for Bedstemor –de mente hun gjorde alt for mig og jeg kunde da ikke forlange det bedre end jeg havde det –sure – hun var god til mig – men hvor meget tog hun sig af mig – hun gav mig mad og tøj og mest af hvad ellers jeg vilde have – men over det Gerda – var hun ikke meget intereseret i min affære – og det er ikke godt for smaa Piger at kunne gaa og komme som de vil. Bedstemor var for meget optaget af sine egne Sorger.

Frode har altid været god til Bedstemor og hun tænkte jo Alverden om ham – hun flyttede til Karise sammen med os, da Frode havde hans gode arbejde der i Karise – men du ved vist godt Gerda – at han var aldrig min store Kærlighed.”

Inga var glad for at hun har haft Gerda som bedste veninde i gennem årene især når hun mener at ”Familien havde held med at faa mig sendt avej til Herlev for to aar saa de kunne laane mere Penge fra Bedstemor”

 

  1. august 1954

Egon og Janet blevet gift og har datteren Catherine. Jørgen har to år tilbage i skolen. Inga har endelige fået kørekort så hun kan selv transportere sig rundt.

 

” …nu kan jeg tage bilen og køre naar jeg vil – Frode er aldrig ret meget for at gaa naar det ikke er absolut nødvendigt – han elsker at gaa herhjemme og nusse rundt, med saa det ene og det andet –men nu kører jeg saa og gaar paa Visit – med det samme.”

 

Hun har den del husarbejde at se til med en god urtehave, og 230 høns der lægger æg, en andemor med 8 ællinger – som forhåbentligt kan blive til en andesteg til Jul!

 

Efter mange år, har Frode og Inga opsagt deres abonnement på Østsjællands avisen –  de kender alligevel ikke de personer der skrives om mere, og det var blevet for dyrt. Inga får nyheder igennem Gerdas breve og hun sender altid hilsner til dem hun kender – også til sin gamle ”flamme” Arne Samson.

 

  1. august 1955

Jørgen er i flyvevæsenet, på en base i Texas, Air Force Base Carswell. Han håber at han kan blive sendt til Tyskland så han kan besøge Danmark. Inga nyder når han kommer hjem på besøg.

” Vi har fået os et Television vi købte det sidste aar i september, saa vi ser Television nu hver Aften og en aften saa vi en Detektive programfra København vi saa alle de kendte pladser og Havnen og Runde Taarn.

Jeg har det ikke saa godt i dag, jeg ha lige nu læst i Avisen ag en af mine Gode venner i San Rafael har skudt hendes mand igaar og lægerne har sagt hun er sindssyg – vi har altid synes at Fanny var lidt mærkelig men vi har aldrig ekspektet dette, det er forfærdeligt, han døde med det samme – hun ramte ham tre gange.”

 

  1. april 1957

Årene går hurtigt og Inga skriver at Gerda og hendes selv er op i årene nu. Jørgen er blevet gift og er ustationeret i England.

” …hans kone vil get der om en uge hun er paa vej over der nu, hun sejlede fra New York i tirsdags, saa lige nu er hun midt ud paa Atlanten.”

Ingas sprog har forandret sig meget, lidt af gangen, i gennem årene. Flere og flere amerikansk ord og ordvendinger har sneget sig ind:

”Well, det er næsten 11 saa vi better gaa i seng nu, Mary Ann sover paa Sofaen, hun skulle se et program paa T.V. men hun faldt i søvn før det var over.”

 

  1. juni 1960

”Jeg haaber ikke du besvimer naar du ser hvem brevet er fra. Jeg er velnok blevet doven til at skrive men engang imellem kommer aanden over mig og saa griber jeg pennen. Jeg haaber at I alle sammen er raske og alting er vel i Ejby. Sommetider tager jeg dem i rækkefølge den vej vi sad i skolen jeg husker Marie fra mosen Ellen, den mig og dig saa kom Dagny og Margrethe fra mosen, og jeg husker de fleste af drengene, de er jo nok alle gift og hjemfarne.”

Her er vi alle raske og har det godt vi har varme nu det er højsommer. Mary Ann skal gaa til High skole i Petaluma næste aar. Hun skal gaa til Præst næste Vinter vi har jo en dansk Kirke i Petaluma vores præst hedder Victor Magnussen. Det foregaar omtrent som i Danmark.”

 

Inga og Frode er også medlem af en dansk forening i Petaluma som arrangerer en rejse til Danmark. Det er noget som Inga og Frode tænker på at slutte sig til. Det er ikke første gang Inga skriver om at vil rejse til Danmark.

 

  1. april 1961

Inga fortæller Gerda at Jørgen og sin kone Angie er i Texas og har 2 børn, Egon har 3 og en til på vej i September. Hun holder Syskole to gange om måneden, hvor hun sammen med en anden kone har 8 piger der lærer at sy. Inga syr meget af hendes og Mary Anns tøj selv. Hun har sine meninger om mange ting:

”Jeg ved ikke om jeg har fortalt dig om Oscar og Lillian, to danske der kom over her for 9 aar siden, vi var meget gode venner med dem for en tid. Oscar er tømrer og havde altid godt arbejde men det var ligemeget hvor godt de havde det de kritiserede altid America, alting var meget bedre i Danmark, Tøjet var bedre og maden smagte bedre og saa videre, saa sidste aar revnede Venskabet da jeg sagde dem min mening, jeg har ikke noget imod at folk holder af deres fædreland men hvis du synes at alting er bedre over der saa skulle de da gaa hjem igen og de skulle ikke kritisere saa meget over et Land der altid har givet dem et godt leving saa længe de har været her og det fortalte jeg dem lige ud.”

Det endte med at familien solgte alt de havde og rejste tilbage til Danmark i juni måned – inden jul var det tilbage i Amerika og det morede Inga en del!

 

”Jeg vil aldrig leve i Danmark, jeg føler mig helt som en Amerikan men derfor kan jeg jo godt tænke venligt om Danmark og dem der var gode ved mig da jeg var en lille pige, din Mor var mere Mor til mig hun var den eneste Mor jeg kendte til jeg kom til Herlev, Frk. Riisager var den næste Mor jeg havde, den jeg mødte min rigtige Mor men det kom ikke ud saa godt saa jeg tænker aldrig paa hende som min Mor, jeg tror at hvad jeg lærte af godt, har jeg lært af din Mor. ”

Inga’s ”rigtige” mor, Alma Andersen, døde den 15. januar 1957 i Sonoma Californien.

 

  1. april, 1965

Inga og Frode har solgt ’ranchen’ og har flyttet til byen. De nyder at de ikke skal tidligt op og fodre dyrene og Frode har tid til at holde sin ferie. Mary Ann er snart færdig med High School og har en kæreste som hun vil giftes med!

 

  1. august 1965

”Hvordan mon tiderne er i gamle Danmark nu? her har vi jo en forfærdelig tid med de sorte du har vel hørt og læst om det forfærdelig oprør de havde i Los Angeles, det er jo næsten som borgerkrig men det er ikke nemt at sige hvem der er rigtig for vi er saa mange der synes at hvis en Negerfamilie ikke har arbejde og en ordentlig hus at leve i saa har de heller ikke nødig at have 8 børn men de fleste har store familier, de kører i de bedste biler og er saa store paa det og saa mener de jo at alle vi andre skylder dem en living og de skal have alting lige i haanden uden at arbejde for det – nu har de ligeret og det har jeg heller ikke noget imod – de er jo mennesker ligesom alle vi andre men de skulle lære at leve op til det og arbejde for det og vise at de kan leve som ordentlige mennesker lever.”

Inga meget stolt af at være ”Præsident” af den danske forening i Petaluma. Sønnen Egon og familien bor meget tæt på Inga og Frode, Jørgen og familien er lidt længere væk:

”det tager os 3½ time at køre der, saa gaar vi altid for 2 dage men de er da her i United States nu. Well I better stop nu og faa lavet Aftensmad.”

 

  1. marts 1968

Inga og Frodes datter Mary Ann blev gift tidlig i marts måned. Frode var så stolt af at gå op af kirke gulvet med sin datter på armen, og Mary Ann er så begejstret for ”hendes første lille hjem – hun er en real good lille Husmor!”

 

Inga skriver at de har det godt alle sammen, men der har igen været uroligheder, da Martin Luther King blev skudt.

”Hvordan mon I alle har det derovre i det lille Danmark fra hvad vi læser i det danske Avis (Bien) der er haarde tider og alting er saa dyrt – er det rigtigt, vi troede jo at I alle havde det godt her er jo ogsaa supposedly haarde tider men vi har det da godt og klager os ikke men der er jo altid nogle der er aldrig tilfredse. Nu vil somme have Reagan for Præsident, vi haaber for Nixon – han er den eneste at vi synes der kan get us ud af dette forfærdelige mess at vi er i nu.”

 

  1. april 1970

”En lille hilsen her fra Californien, vi er raske og vell, der er ikke meget nyt at fortælle. Vi er jo ogsaa spændt paa hvad der vil ske med vores Astronaugt der flyver rundt oppe i Himmelrummet, jeg haaber at de kommer hjem i good behold maaske de vil blive mere careful næste gang – de skulle ende all den komedie og leve space alene jeg tror at de forstyrrer mere end de gør godt. ”

Inga og Frode havde været på en rejse til Danmark. Inga synes at det var rart at se dem alle sammen igen, og Frode vil bestemt med næste gang der arrangeres en tur til Danmark.

 

  1. december 1972

”Jeg kan ikke huske om jeg skrev til dig for en tid siden og fortalte dig om Frode – saa meget er sket siden at jeg glemmer hvad jeg har gjort og skulle gøre men nu er det blivet bedre og det ser ud til at alting vil gaa i den gamle gænge igen. Frode døde from et hjærteslag den 8. september – to dage før hans 66 birthday – han havde ikke været rigtig syg men heller ikke helt rask – men hans hjærte var vel slidt op saa han kunde ikke mere.

Jeg har 9 børnebørn, den yngste er 18 måneder og den ældste bliver 19 i marts. Det er saa svært at opdrage børn nu om dage saa jeg er glad for at alle mine er voksne nu – jeg kan ikke forstaa de unge mennesker nu om dage med deres lange haar og forfærdelige paaklædning jeg kan ikke se forskel paa drenge og piger naar jeg møder dem paa gaden.

Frode var saa glad for alle de smaa børne, men naar det blev lidt ældre kunde han ikke rigtig snakke med dem – han var mest glad for de smaa at han kunde snakke med paa hans eget sprog. ”

Frode død den 8 sept. 1972, 2 dage før hans 66 års fødselsdag

Ingas næste brev kommer næste 2 år senere i april 1976 til Gerdas fødselsdag. Inga har giftet sig igen den 27. april 1974 med Clifford L. Yarian, en buschauffør i San Francisco, Californien.

 

  1. dec.1976

”Vi er glade for at Carter vandt valget, vi kunne ikke lide Ford, han var ikke bedre end Nixon, måske Carter kan bringe dette land på fode igen. ”

Inga glæder sig til juledag hvor de skal være sammen med hendes familie som er blevet stor, Egon har 5 børn, Jørgen 2 og Mary Ann 2.

 

  1. april 1979

”Alting her er jo saa dyrt nu at det er forfærdeligt men saadan er det vel ogsaa ved jer, vi har da bestemmet os til at blive hjemme iaar og bruge pengene paa huset i stedet for at gaa paa ferie, selv om vi havde talt om at flyve en tur til Danmark, maaske pengene vil være mere værde efter vi faar en anden Præsident sat ind – Carter er vel nok en af de værste vi har haft men han prøver da paa at skabe fred i verden. ”

 

  1. december 1980

”Saa er det den tid igen, aarene gaar saa stærkt naar vi bliver ældre, og maaske er det bare os der ikke kan følge med, jeg skal ikke klage mig, vi er raske og Cliff har godt arbejde; han venter bare paa 1985 saa han kan gaa paa Pension, jeg naaede da 65 paa min fødselsdag, og min Børn og Børnebørn gave mig et rigtigt gilde, vi var 16.

Min kusine Elly skriver da stadig til mig, og fortælle om alle de forandringer der er sket i Ejby, jeg haaber at Bedstemors ”Hvide Hus” vil blive der naar vi kommer hjem i 85, for det er hvad Cliff glæder sig til, at see hvor jeg boede da jeg var en lille pige, maaske den gamle skole er der, og forsamlingshuset hvor vi gik til Gymnastik og Dans.

Hele Verden er saa forandret, nu haaber vi jo at Reagan vil bringe us bedre tider, det var jo nok ikke saa meget Reagan at vi stemte for, men mere for at faa Carter ud, det er en skam for Carter er en god mand, men han kan ikke regere et stort land som Amerika, de siger jo alle at det var ikke ham, men Roselyn, der bestemte hvordan det skulle være, men det er maaske kun talk.”

 

  1. august 1984

”Jeg har ikke saa meget nyt at fortælle dig, vi lever jo fra én dag til den næste – og all uroen kommer og gaar og vi kan ikke lade det upset os – vi kan ikke forandre Verden men Cliff siger at det vil alt sammen komme til en ende han tror at der vil komme en Atomic Krig og hele Verden vil forgaa – men jeg haaber at det vil vare mange aar før det sker; vi skal da se om vi kan faa Reagan ud i November – der er mange der ikke kan lide ham – vi vil jo hellere have en Democrat in – men han har stadig mange der støtte ham og jeg er ikke saa begejstret for Mondale – nu bliver det spændende hvis han kan vinde over Reagan.”

 

  1. maj 1985

”I aftes var vi, i vores danske forening, til spisning – vi fik Medisterpølse med stuvede Kartofler og grønne Bønner, salat og Kaffe med hjemmebagte smaakager, vi gaar engang om Maaneden.”

 

Inga og Cliff var en tur til Danmark, Cliff tog over 300 billeder – de nåede desværre ikke at besøg Gerda, da der var så meget de skulle se. Hun synes at Ejby havde forandret sig meget, mens Køge var lige som hun huskede det.

”Cliff havde en god tid i Danmark, men det havde været mere interesting hvis kan havde kunnet tale med jer alle – det kan han jo godt see nu, og jeg prøvede jo for et helt aar siden at lære ham en lille smule men det blev aldrig til meget.

Der er meget sygdom i Amerika – ”nu har vi T.B. igen, og det har vi ikke haft for mange mange aar men alle de Viet Nameser kom med det nu spreder det sig, og alt det Aid’s, er jo forfærdeligt; vi plejer at gaa ud og spise en gang imellem, men nu spiser vi hjemme – vi er bange for hvad de har i Køkkenerne, de er jo tvunget til at tage alle de minority mennesker in og give dem arbejde og de er alle glade for at koge men saadan gaar det jo. ”

 

Julen 1985

”Jeg sidder her og lytter til nogle Casetter at min Kusine Karen har sendt us det er alle sammen gamle Revueviser, Lille Lise let paa taa, Der er Lys i Lygten og den slags – og jeg tror nok, at for den første gang i 40 aar har jeg en lille smule Hjemve – maaske fordi det er ved at være Jul – det har ellers aldrig rørt mig, men nu var vi hjemme og saa jer alle sammen og vi havde saadan en god tid; ellers skal jeg jo ikke klage mig, jeg har det saa godt.”

 

  1. januar 1988

”Vi har solgt vores hus i San Francisco og købte et her i Sacramento. Det er meget mere landligt og San Francisco er blevet meget farlig der er saa megen med Overfald og røveri saa vi syntes det var paa tiden at flytte.

Vi havde en dejlig jul ved mine to sønner, de bor nær ved hinanden; min familie er jo blevet stor, Egon og Janet har 5 børn og 6 børnebørn, Jørgen og Angie har 2 børn og 4 børnebørn, de er alle raske og fuld af liv, saa naar der alle sammen er sammen saa er der liv i huset kan du tro; de er fra 7 aar til 18 maaneder, saa sommetider er det ved at blive formeget for os ældre mennesker. ”

 

  1. april 1989

”Nu bliver jeg da 74 i October men alderen har aldrig trykket mig, jeg har ikke tid til at sidde ned, vi gaar meget ud og har tit Gæster. Vi har det mærkeligste vejr, lige nu ser det ud til at vi vil have regn og det har sneet i Bjergene de sidste par dage, vi maatte have varme på om Aftenen men for en uge sigen vare det saa varmt at vi havde køleren paa – saa vi ved aldrig vordan det vil blive, jeg tror da bestemt at det er fordi vi sender alt det Brass up i Luften saa det opsetter hele Atmosfaren.”

 

  1. april 1991

”Saa er et andet aar gaaet og vi er op i aarene nu; jeg kan føle at jeg er blevet ældre, min højre hofte er begyndt at gøre ondt jeg er sikker på at det er Reumatisme, det kommer og gaar, nu i dag har jeg det godt men igaar var det slem saa maa jeg jo tage den med ro. ”

 

”Kærlig Hilsen fra din gamle Veninde Inga”

 

Der er ikke flere breve fra Inga. Hun dør den 5. september 1992 i Sacramento, Californien. Hendes mand Cliff dør den 15. december 2012.