![]() |
Skovbo Lokalhistoriske Forening |
|
| Foreningen Arkæologigruppen Bogudgivelser Arrangementer Udstillinger Medlemsnyt |
Skovbo
Lokalhistoriske Forening arrangerer ture til lokalhistoriske
seværdigheder, museumsbesøg, herregårdsbesøg, teaterbesøg,
kirketure, foredrag, og andre arrangementer, som kan have interesse for
foreningens medlemmer. Vi har i de sidste år været på disse ture
og arrangementer.
Afholdte arrangementer: Søndag d. 26 marts 2000 tog vi på københavnertur. Vi kom rundt på Kastellet i København, og så de gamle bygninger, møllen, Kastelskirken og de nyrestaurerede volde. Tur
til Giesegård Vi har lavede en duplering af Viggo Jensens tur til Giesegård sidste år. Tur
til Køge Museums magasin Tur
til andelslandsbyen Nyvang Arrangement
på Ejby Skole Julemøde Besøg på Dansk Skolemuseum Borup i 50érne og fremefter Amalienborg Generalforsamling afholdtes den 24 april klokken 19.30 i Gørslev forsamlingshus. Efter generalforsamlingen fortalte Erik Pedersen om Ringstedbanen mm. Byvandring i Borup Bustur langs Køge-Ringsted jernbanen Arkæologigruppen Arkæologigruppen Museums og Mølledag Arkæologitur til Ejby. Byvandring i Nr. Dalby Vollerslev Kirke Julearrangement Gørslev i gamle dage Arbejdermuseet i Rømersgade Byvandring i Gammestrup. Tur til Præstø. Tur til Frederiksborg Slot.. Byvandring i Ejby. Byvandring i Ejby Besøg på Lundekrog Landbrugsmuseum De gamle gårde i Lammestrup Julehygge i Ejby Forsamlingshus. Fredag den 6 december 2002 klokken 18.20, Tornbjergvej 42, Ejby. Pris 75 kroner dog 125 kroner for ikke medlemmer. Traditionen bød os at afholde julehygge med lidt godt at spise og et indslag om julen. Vi lagde bunden med risengrød og nisseøl. Derefter fortalte forfatteren Villy Damstrup om sin barndoms vestjyske jul og læste op af sin nyeste bog 'Tvivleren 2'. Efter dette indslag spiste vi julemad. Vi sluttede af med kaffe. Besøg i Roskilde Domkirke Ejby i gamle dage Tirsdag den 18 marts klokken 19.30 i Ejby Forsamlingshus. Heinrich Andersen og Per Vejgård fortalte om det gamle Ejby som ej er mere ved hjælp af gamle og nye billder fra Lokalhistorisk Arkiv og privat eje. Arrangementer var gratis, sponseret af Per Vejgård og Ingelise Bomark. 2004 Generalforsamling. Ordinær generalforsamling afholdtes onsdag den 21 april i Møllelundgaarden i Borup. Over 60 fremmødte medlemmer deltog i generalforsamlingen. De bestyrelsesmedlemmer som var på valg blev alle genvalgt. Regnskabsåret blev ændret fra 1/4 - 31/3 til nu at følge kalenderåret. Wilbert Christensen fortalte efterfølgende om tiden omkring kommunesammenlægningen i 1972. Skovens dag Søndag den 2 maj afholdtes Skovens dag over hele Danmark. Skovbo Lokalhistoriske Forening's museum deltog med en stand i det arrangement, som Giesegaarde afholdt i nærheden af Bjerrede fra klokken 10 til 14. Arrangementet var meget børnevenligt. Mange brugte dagen til en dejlig dag i naturen ihvor vejret også viste sig fra sin bedste side. Forårstur 56 deltog ( bussen fyldt til sidste plads), da vi den 27 maj afholdt vores traditionelle forårstur. Vi tog afsted med bus fra Borup station og fra Bjæverskov fra P-pladsen ved kirken. Viggo Jensen guidede os mod det syd-vestlige hjørne af Sjælland og fortalte os om steder undervejs. Prisen var 50 kroner for medlemmer og 75 for andre. Tilmelding nødvendig på telefon 56 87 90 03 eller 57 52 66 28. De første 50 kan deltage. Vi undskylder til de, som ikke nåede at få plads, men vi kunne ikke skaffe en større bus. Afholdte arrangementer i sidste foreningsår (2003-2004)Generalforsamling De drog vestpå 11/6 Vi tog med busfuld og Viggo Jensen vestpå. Han fortalte om interessante steder. Mødested Bjæverskov P-Plads ved kirken klokken 18 og Borup Stationsplads 18.15. Pris 50.- og 75.- for ikke medlemmer Køge Museum Middelalderfest i Bjæverskov Kulturnatten i Borup 29 august. Besøg hos Seas Roskilde Museum Julearrangement i Gørslev Forsamlingshus Fredag den 28 november afholdt vi vores årligt tilbagevendende arrangement med risengrød, juleøl og julebord. En indbudt taler fortalte om hendes "jul" i Rusland. 78 medlemmer deltog i dette arrangement. Arkæologiafdelingen: Fredag, den 16. januar 2004 kl. 13.30 var vi på udflugt til Nationalmuseets konserveringsafdeling i Brede. Her viste seniorforsker Poul Jensen viser os rundt. Post og Telegrafmuseet: Søndag den 15 februar mødtes vi ved museet, Købmagergade nr. 37 klokken 13, hvor vi vil blev vist rundt. Pris 20,- En lille gruppe deltog i dette arrangement. Bjæverskovaften Tirsdag den 16 marts i Bjæverskov Forsamlingshus. Her fortalte et panel af gamle Bjæverskovborgere om Bjæverskov i gamle dage ud fra gamle billeder og hukommelse. Omkring 125 deltagere benyttede sig af tilbuddet. Amalienborg Frederik d. VII palæ
Byvandring i Køge Søndag den 22 august afholdt vi en byvandring i Køge. Vi mødtes klokken 13 ved statuen på torvet og afsluttede med en kop kaffe. 30 medlemmer mødte op og Hanne Knöckel sørgede for en interesant tur, hvor tiden slap op. Hanne lovede at ville fortsætte en anden gang. Kulturnatten i Borup Fredag den 27 august. deltog Foreningen med en udstilling af effekter fra Skovbo Lokalhistoriske Museum, hvor 60 gæster i løbet af aftenen beså skovsave fra Skovbo Lokalhistoriske museum. Ranestedet Søndag
den 26. september 2004, kl. 14.00 Vi begyndte sæsonen med et besøg på en af de største udgravninger på Østsjælland, Ranestedet ved Varpelev kirke, hvor Svend Åge Tornbjerg, arkæolog ved Køge museum, fortalte om udgravningerne og om Rane-slægtens dominans i området. Fra Varpelev kirke gik vi ned og så på udgravningerne. Vi fortsatte til Gjordslev slot og fik dets historie, og så til sidst markerne, hvor den store vikingeby havde ligget Herregården,
500 års drøm og virkelighed Rundvisning
på Nationalmuseets særudstilling Søndag
den 24. oktober 2004, kl. 14.00 Juleafslutning Fredag
den 26. november 2004, kl. 18.30. Møllelundgaarden, Hovedgaden 72, Borup dannede rammen om vores
julearrangement, hvor mere end 70 medlemmer mødte op. Vi begyndte med en lille portion
risengrød og nisseøl, hvorefter vores næstformand Viggo Jensen
fortalte om hans juæleerindringer om blandt andet "Ved Julelampens
skær" et hæfte udgivet af Hjemmet og som stadig kan købes i dag.
Viggo afsluttede helt i Julelampens Skær's ånd med en fortælling af
Viggo Jensen. Tilmelding var nødvendigsenest den 19. november 2004 til Erik
Augustinussen, tlf. 57
52 66 28. Sct.
Nicolai kirke Søndag
den 13. februar kl. 13.00 Forårets program begyndte vi med et besøg i Sct. Nicolai kirke i Køge. Kirketjener Claus Butty guidede os rundt. 10 medlemmer trodsede sneen, kulden og blæsten og fik en dejlig tur rundt i kirken. Gjorslev
slot Rundvisning
på Gjorslev Søndag
den 20. marts 2005 52 medlemmer var med på turen til Gjorslev er et af Sjællands rigtige borge, opført omk. 1396 af biskop i Roskilde, Peder Jensen Lodehat. Den nuværende ejer er Peter Henrik Tesdorpf. Rundvisningen varede en god time, hvorefter eftermiddagskaffen blev indtaget i Rødvig. Undervejs forklarede Sven Aage Tornbjerg om arkæologiske steder. Bussen
starter i Borup kl. 12.00 fra stationspladsen, Bjæverskov 12.15,
P-pladsen vest for kirken. Pris: 125 kr. for medlemmer, 175 kr. for ikke-medlemmer. Max. 50 deltagere. Borup-aften Onsdag
den 6. april 2005, kl. 19.00 Omkring
170 mødte frem til dette arrangement.Multihallen
i Borup dannede rammen om dette arrangement, hvor det drejede sig om Borup
i fortid og nutid. Begyndende med landsbyen Borup, som lå tæt omkring
kirken, til den driftige stationsby, Borup. Fra landbrugssamfund til
industriby. Fra den stråtækte til realskole. Sågar en teknisk skole
fandtes. Et panel af Borup-borgere vil til billeder og kort fra det
forgangne fortælle om livet og borgerne i det gamle Borup. Deltagelse i
arrangementet er gratis.
Generalforsamling Onsdag
den 20. april 2005, kl. 19.30 Generalforsamlingen afholdes i Gørslev forsamlingshus. Efter generalforsamlingen fortalte Torben Hansen, Køges nuværende borgmester, om sin opvækst på egnen. Omkring 60 fremmødte medlemmer overværede mødet.
OBS! OBS! Tirsdag den 26 april fortalte museumsinspektør Svend Aage Tornbjerg om udgravningen i Borup ved Kløvested. Mødetid klokken 18.00 ved den gamle modelflyveplads(nu cykelbro) på Kløvestedvej nord for Kløvested by. 25 fremmødte personel nød denne blæsende aften i museumsinspektørens selskab.
Forårs-aftentur
Byvandring i Køge Stevnstur Søndag den 25. september 2005 Stevns Museum er målet for vores bustur. Vi har bestilt en guidet rundvisning på museet og i Højerup gl. kirke. Stevns museum har en stor samling af fossiler fra kridtbruddene og desuden er der en stor samling af søfartsting og en god lokalsamling. Højerup kirke er delvis styrtet i havet og blev lukket for gudstjenester i 1928. Derefter nyder vi kaffen på Harmonien i Rødvig. Vi forventer at være hjemme kl. 17.15 og 17.30. Bussen starter fra Borup stationsplads kl. 12.00, derefter Bjæverskov kirkes P-plads på Ringstedvej kl. 12.20. Pris 75 kr. for medlemmer, 100 kr. for ikke-medlemmer. Tilmelding senest 21. september til Anne-Marie Rasmussen, tlf. 56 65 11 07. 50 deog i dette arrangement. Tur til Ringsted Søndag den 30. oktober 2005 Ringsted Mølle danner kernen i Ringsted Museum, som ligger på Køgevej 41 i Ringsted. Møllen er helt intakt og bruges stadig til det oprindelige formål. Ved siden af møllen ligger Ringsted Radiomuseum, som har en stor samling af radio- og TV-apparater. Radiomuseet har leveret det meste af udstyret til ”Krøniken”. Museet omfatter en stor lokalsamling fra Midtsjælland. Museet rummer også Historiens Hus. Vi har bestilt en guidet rundvisning med start kl. 13.00. Over 30 medlemmer deltog i dette arrangement. Der er egen transport, og deltagelse kostede 20 kr. der var være mulighed for en kop kaffe i museumscaféen. Juleafslutning Fredag den 25. november 2005, kl. 18.30. Gørslev forsamlingshus danner rammen om vores julearrangement. Traditionen byder os at starte med en lille portion risengrød og nisseøl. Derefter fortsætter vi med et kulturelt indslag, før vi går til julebordet. Ind imellem synger vi en julesang, men der vil også være tid til en snak over bordet. Øl, vin og vand kan købes til moderate priser. Pris for arrangementet: 100 kr. for medlemmer, 125 kr. for ikke-medlemmer. Tilmelding senest den 18. november 2005 til Erik Augustinussen, tlf. 57 52 66 28. Den skarpøjede vil bemærke, at vi i strid med rækkefølgen er i Gørslev, men Lidemark forsamlingshus var desværre optaget Sct. Bendts Kirke Søndag den 5. februar 2006, kl. 13.00 47 medlemmer havde stort udbytte af denne tur til Nordens ældste teglstenskirke. Kirken var oprindelig en frådstenskirke fra år 1082 og viet til Vor Frue. Den blev erstattet af den nuværende teglstenskirke i 1170, hvor den blev kirke for munkene ved Ringsted Kloster. Den er opført af håndværkere fra Norditalien. Kirken var fra 1182 til 1341 kongehusets gravkirke, hvorfor en lang række monarker og dronninger ligger begravet i kirken, bl.a. Dronning Dagmar 1186-1213, hustru til Valdemar Sejr, en af de mægtigste danske konger. Foreningen
har betalt for rundvisning i kirken. Egen transport.. Lykkemagerne Torsdag den 23. februar 2006, kl. 19.30 i Gørslev forsamlingshus Mere end 70 medlemmer var mødt op til: Palle Ove Christiansen, Dr. phil. og direktør for Dansk Folkemindesamling, holdt foredrag om sin bog, Lykkemagerne, som omhandler menneskers liv i et midtsjællandsk godsområde omk. 1765, hvor greven, Frederik Christian Schack, og hans forvalter, Søren Klestrup, bliver beskrevet indgående sammen med beboerne fra Gørslev. I landsbyen, hvor bønderne tilsyneladende lever et ensformigt liv, viser det sig, at livet rummer store forskelle. Nogle lever fra den ene dag til den næste og håber på, at intet forandrer sig, andre forsøger derimod at planlægge deres egen fremtid og drømmer om rigdomme og forandringer. Palle Ove Christiansen har igennem feltarbejder på egnen indsamlet oplysninger, som blev anvendt til hans doktorafhandling om Giesegaard. Pris 40 kr. Besøg på Gammelkjøgegaard Søndag den 2. april 2006, kl. 14.00. Carlsen-Langes Legatstiftelse forvalter i dag Gammelkjøgegaard, som omfatter 880 ha jord, heraf 220 ha skov. Hovedbygningen er åben for rundvisning for medlemmer af Lokalhistorisk forening. P.F. Collet, som er direktør for Gammelkjøgegaard, viser rundt i hovedbygningen. Der kan maximalt være 25 personer pr. hold. Rundvisningen varer ca. 3 kvarter. Gammelkjøgegaard omfatter i dag hele Køge Aas og Vasebækgaard. Godset har de senere årtier været presset af byudvikling og ønsket om Køges udvikling. Det meste af arealet blev fredet i 1965. Legatstiftelsens formål er at virke for bevaringen af de værdier, inde som ude, som blev skabt af familien Carlsen, samt at støtte dansk ånds- og kulturliv. Forudgående tilmelding er et krav fra Gammelkjøgegaard og skal være Bent Jellesmark (tlf. 56 87 90 03) i hænde senest den 19. marts. Pris pr. deltager 40 kr. Forårs-lokaltur Onsdag den 17. maj 2006 Målet for vores forårskøretur bliver ret lokalt, nemlig til vores nye samarbejdspartnere: Herfølge-Sædder lokalhistoriske arkiv og Højelse Sognearkiv. Vi starter bussen i Borup på Stationspladsen kl. 18.00 og Bjæverskov kirkes P-plads 18.15. derefter går turen ad Sædder til, hvor Søren Mathiesen vil fortælle om deres virke og om deres lokalsamfund i Herfølge og Sædder sogne. Derefter kører vi til Højelse, hvor Ingo Olsen vil fortælle om Højelse sognearkiv. De vil vise nogle af deres billeder og arkivalier i skolens aula, hvor vi også vil nyde en kop kaffe. Pris 50 kr. for medlemmer, 75 kr. for ikke-medlemmer. Tilmelding senest mandag den 15. maj til Anne-Marie Rasmussen på telefon 56 65 11 07. Max. 50 deltagere. Formanden beklager den korte tilmeldingsfrist. Vordingborg Lørdag den 17. juni 2006 Psykiatrisk museum, Oringe er starten på vores tur til Vordingborg-området. Heidi Gøtz er leder af samlingen, som fylder 500 m2, og som er beliggende på 2. sal i en af de gamle institutionsbygninger på Oringe. De første bygninger på Oringe er opført 1858. Det gamle hospital var en gang Vordingborgs største arbejdsplads. Museet fortæller sin helt egen historie. Derefter tager vi til Sydsjællands museum – Danmarks Borgcenter, beliggende ved Gaasetårnet. Her vil Henning Gøtz sørge for rundvisning i tårnet, også de steder, hvor der normalt ikke er adgang. Museet rummer en større lokalhistorisk samling. I nærheden ligger Botanisk Have. Busturen vil være en madpakketur, hvor man selv skal medbringe madvarerne. Øl-vand vil være til stede. Maden indtager vi i museumshaven, hvis vejret er til det, ellers går vi indenfor i skolestuen. Pris 125 kr. for medlemmer, 175 kr. for ikke-medlemmer. Bussen starter i Borup fra stationspladsen kl. 08.45 og fra Bjæverskov kirkes P-plads kl. 09.00. Forventet hjemkomst ca. 17.00. Tilmelding til Bent Jellesmark på telefon 56 87 90 03 senest 13. juni. Der må påregnes en del trapper og ujævnt terræn. Max. 48 deltagere i bussen. Hanne Knøchels Køge Søndag den 20. august 2006, kl. 14.00. Hanne Knøchel vil runde Køge af med en rundvandring i den nordlige del af den gamle købstad, Køge. Vi mødes ved Norske Løve (bunden af Nørre Boulevard) kl. 14.00, hvorefter vi vil få en unik gennemgang af kvarteret omkring Norske Løve. Vi er færdige ca. kl. 16.00. Der vil være mulighed for kaffe i f. eks. Skitsesamlingen eller nogle af de mange cafeer, som er dukket op på Køge torv. Der er ingen tilmelding, bare mød op. Egen transport. Byvandringen er gratis. Flystyrt i Kr. Stillinge” Torsdag den 21. september 2006 Donald W. Smith var den eneste overlevende på en engelsk Sterling bombemaskine, som den 21. april 1943 styrtede ned på vej tilbage fra et bombetogt over Stettin. Donald Smiths flugt over Sjælland til Sverige gik godt. Donald Smith døde i 1999 og blev efter eget ønske bisat på Svinø kirkegård, samme sted som resten af hans besætning blev begravet. Ron Wellings fra Glostrup vil fortælle om Smiths eventyrlige flugt, som også gik igennem vores egn og bl.a. omfattede en overnatning ude i Regnemark mose. Arrangementet finder sted i Gørslev Forsamlingshus kl. 19.30. Til foredraget er der lysbilleder. Efter foredraget er foreningen vært ved et kaffebord. Jørgen Nielsen fra Albertslund lokalhistoriske Forening har udgivet en bog om dette, som hedder ”På flugt gennem Vestegnen i 1943”, som danner grundlag for foredraget. Frederiksberg Slot Søndag den 29. oktober 2006 Frederiksberg Slot, som i dag huser Hærens Officersskole, var færdigbygget i 1703 og lå dengang flot alene på Valby Bakke. Vi vil blive vist rundt af kadetter (officerselever), som er tjenestegørende på slottet. Vi mødes på Borup Stationsplads kl. 12.15 og på Bjæverskov kirkes parkeringsplads kl. 12.30. Tilmelding til Bent Jellesmark på tlf. 56 87 90 03. senest den 23. oktober. Max. 50 deltagere. Pris: 100 kr. for medlemmer, 125 kr. for ikke-medlemmer. Arkæologiske udgravninger i Skovbo Tirsdag den 21. november 2006. I samarbejde med menighedsrådene i Borup og Kimmerslev afholdes i Møllelundgaarden, Hovedgaden 72 i Borup en aften, hvor museumsinspektør Sv. Aage Tornbjerg, Køge museum, fortæller om arkæologiske udgravninger i kommunen. Sv. Aage Tornbjerg har ledet udgravninger i Ejby, Bjæverskov og Borup. Han fandt selv bl.a. møntskatten ved kirken i Bjæverskov. Senest har de haft udgravninger i Borup Øst, hvor der blev frilagt 2 vikingegårde. Mødet begynder kl. 19.30. Menighedsrådene og foreningen er vært ved kaffebordet. Julearrangement Fredag den 1. december 2006 kl. 18.30 i Møllelundgaarden Traditionen tro holder vi vores arrangement med julebord og dertil hørende åndelig føde. Menuen omfatter risengrød og nisseøl og efter det kulturelle indslag bliver julebordet serveret. Arrangementet finder sted i Møllelundgaarden, Hovedgaden 72 i Borup. Pris: 95 kr. for medlemmer, 125 kr. for ikke-medlemmer. Max. 80 deltagere. Tilmelding senest 27. november til Erik Augustinussen på tlf. 57 52 66 28.
|
|
|
|