![]() |
Skovbo Lokalhistoriske Forening |
Medlemsnyt
Maj 2002
Hestevogne og byvandring i Gammerød
Tirsdag den 28. maj 2002, kl. 19.00.
Vi mødes hos Sannie Jensen og Frede Svendsen, Magleskovvej 8 i Gammerød, hvor Frede vil fortælle om deres samling af hestevogne. Samlingen består af mere end 30 vogne, fra kareter og landauer til jumper og ponyvogne, alle flot istandsatte. Desuden omfatter samlingen en mængde tilbehør til hestekøretøjer.
Derefter går vi gennem byen til Magleskovvej 1, hvor der bliver serveret kaffe. Undervejs vil Erik Augustinussen fortælle lidt om gårde og huse i Gammerød. Der er fri adgang og foreningen er vært ved kaffen.
Aftentur med bus til Præstø
Torsdag den 20. juni 2002.
Afgang fra Borup Stationsplads kl. 18.00 og fra Bjæverskov Byggemarked 18.15. Vi kører ad små veje til Præstø og kører lidt rundt i byen, Viggo Jensen vil guide på turen. Ølpause undervejs. Kaffe med lagkage i Havnecaféen.
Pris: 50 kr. for medlemmer, 75 kr. for ikke-medlemmer. Max. 50 deltagere.
Tilmelding senest mandag den 17. juni til Viggo Jensen, tlf. 56 87 91 71 eller Erik Augustinussen, tlf. 57 52 66 28.
Bustur til Frederiksborg Slot og Park
Søndag den 18. august 2002.
Afgang fra Bjæverskov Byggemarked kl. 10.00 og fra Borup Stationsplads kl. 10.15. Vi ser først parken, der for nogle få år siden er omlagt i den form, som den formodes at have haft på Chr. IV’s tid. Dernæst spiser vi ca. kl. 13 i restaurant Mandarin og kører derefter tilbage til slottet og ser en del af udstillingen. Kl. 16 samles vi ved bussen og får en kop kaffe fra termokanden. Hjemkomst ca. kl. 17.30.
Pris for bus, entre og frokost ex. Drikkevarer 175 kr. for medlemmer og 225 kr. for ikke-medlemmer. Tilmelding senest søndag den 11. august til Bent Jellesmark, tlf. 56 87 90 03. Max. 50 og min. 25 deltagere.
Siden sidst
Den 10. november 2001 deltog 24 medlemmer i en rundvisning i Vollerslev kirke. Pastor Susanne Thisted gav en grundig orientering om kirken og dens inventar samt om præstegården og dens historie. Der var kaffe og masser af kage i konfirmandstuen, hvor snakken gik videre om historiske emner. En rigtig god eftermiddag.
Den 4. december 2001 var der julehygge i Lidemark Forsamlingshus. Der var 74 deltagere, som først fik risengrød med kanel og sødt øl. Dernæst fortalte museumsinspektør ved Køge museum, Inge Christiansen om ”Nisser, tradition og overtro i fortidens jul”. Så var der slagtefad med alt godt fra Moders køkken og aftenen sluttedes af med kaffe.
Det nye år startede med ”Fortælleværksted” i Gørslev Forsamlingshus den 24. januar. Et panel sammensat af lokale folk fortalte levende og engageret til kort og billeder fra det gamle Gørslev, som via billedkanon blev vist på lærredet. Et stort arbejde var gjort af panelet. Over 100 deltagere havde en rigtig god aften.
Generalforsamlingen 2002
Aktivitetshuset i Borup var rammen om foreningens 17. generalforsamling onsdag den 24. april. Formanden aflagde sin beretning om foreningens virke, Kjeld Frederiksen fortalte om museets aktiviteterog arkivar Lone Rasmussen berettede om arkivets virksomhed samt om samarbejdet med foreningen. Derefter fortalte Paul Christensen fra arkæologigruppen om dens virke. Per Seitzberg fremlagde som kasserer sit første regnskab i foreningen samt budget for det nye år.
Et af bestyrelsens mangeårige medlemmer, Greta Halling, ønskede ikke genvalg, og i hendes sted blev valgt Tina Fouchard. Som ny suppleant i stedet for Tommy Andersen valgtes Anne-Marie Rasmussen. Formanden vil gerne hermed benytte lejligheden til at takke de to fratrådte medlemmer for det store arbejde, de har lagt i foreningen.
Efter generalforsamlingen fortalte Aksel E. Petersen, Haslev, engageret om Skovboegnens elektrificering. Vi fik en interessant redegørelse for SEAS´s tilblivelse og opstart som el-selskab. Af spændende ting blev bl.a. nævnt, at en klodsmajor var en person, som havde nødmastesikringen, som var en klods, som man hægtede ned over ledningerne som erstatning for den overbrændte sikring. Mogens Andersen, Lidemark, fortalte, at honoraret for at sætte klodsen på var 4 kr. 45 medlemmer deltog i generalforsamlingen.
Bestyrelse og suppleanter pr. 2. maj 2002
Bestyrelse:
Formand:
Bent Jellesmark
Vollerslevvej 28, Vollerslev
4100 Ringsted Tlf. 56 87 90 03
Næstformand:
Viggo Jensen
Ringstedvej 671, Slimminge
4100 Ringsted Tlf. 56 87 91 71
Kasserer:
Per Seitzberg
Skovbovej 139
4632 Bjæverskov Tlf. 56 87 08 28
Sekretær:
Erik Augustinussen
Magleskovvej 1, Gammerød
4140 Borup Tlf. 57 52 66 28
Hanne Møller
Kløvestedvej 2B, Nr. Dalby
4140 Borup Tlf. 57 52 66 23
Inge Jochimsen
Ringstedvej 671, Slimminge
4100 Ringsted Tlf. 56 87 91 71
Tina Fouchard
Bastebjergvej 3, Lammestrup
4140 Borup Tlf. 57 52 68 68
Suppleanter:
Leif Lørring
Strædet 6, Gørslev
4100 Ringsted Tlf. 56 87 92 67
Anne-Marie Rasmussen
Sofievej 7
4600 Køge Tlf. 56 65 11 07