Skovbo Lokalhistoriske Forening Medlemsnyt Januar 2003 Besøg i Roskilde Domkirke Søndag den 23. februar 2003, kl. 13.00. Vi mødes ved indgangen, hvorefter Steffen Petersen, Kimmerslev Mølle vil guide os rundt i kirken. Kl. 14.00 er der rundgang i domkirkemuseet, som ligger i kirken. Vi forventer at være færdige med rundgangen ca. 16.30. Hvis vejret tillader det, vil vi gå igennem Bispegården. Entre til Domkirken 15 kr. Ejby i gamle dage Tirsdag den 18. marts 2003, kl. 19.30. Ejby forsamlingshus er den naturlige ramme for en aften om den gamle landsby Ejby. I Lokalhistorisk Arkiv har vi fundet billeder og kort frem, som sammen med materiale lånt hos forskellige private i Ejby, vil blive kommenteret af et panel bestående af ejbyborgere, bl.a. Heinrich Andersen og Per Vejgaard. Desuden vil der blive fremvist videooptagelser fra lokaliteterne, som de ser ud i dag, bl.a. Farrebæksholm, Holme Mølle og Køge å i Skovhusvænge. I forbindelse med arrangementet serveres kaffe og kringle. Deltagelse er gratis. Foreningens ordinære generalforsamling afholdes onsdag den 30. april 2003, kl. 19.30 i Lidemark Forsamlingshus Der udsendes indkaldelse i begyndelsen af april. Siden sidst Regnen tvang os til at blive inden døre, da vi den 22. september havde byvandring i Ejby. I spejderhuset gennemgik Heinrich Andersen det fyldige materiale om Ejby. 30 deltagere havde en dejlig eftermiddag, hvor Ejby bylaug var vært ved kaffen. Det blev besluttet, at vi 14 dage senere skulle prøve en gang til. Der var vejret med os, og 45 deltagere havde en god tur rundt i byen under Heinrichs kyndige ledelse. Bylauget gentog succeen med kaffen i spejderhuset. Foreningen siger spejderne tak for gentagne gange husly. Søndag den 27. oktober åbnede Lundekrog dørene for os, selv om det var udenfor sæsonen og var koldt. Der blev vist rundt i samlingerne, men desværre forsvandt strømmen og vendte først tilbage 2 timer senere. Men kaffen var god nok, og der var varmt i kaffestuen. Lundekrog åbner igen til foråret, og der bliver så mulighed for at indhente det forsømte. Tirsdag den 26. november havde vi et arrangement sammen med Borup og Kimmerslev Menighedsråd, hvor etnolog Tina Fouchard fortalte om de gamle gårde i Lammestrup før og efter udskiftningen i 1796. Foredraget var ledsaget af lysbilleder og kortskitser, der bl.a. viste, hvor der ved udskiftningen blev oprettet husmandssteder, eet for hver gård, og alle beliggende på marginaljord. Der var 75 deltagere. Til arrangementet havde Lokalhistorisk Arkiv udgivet et hefte med personalhistorie til gårdene i Lammestrup. Julehyggen foregik i Ejby Forsamlingshus fredag den 6. december, hvor Ruth havde sørget for tilpas med god mad. Villy Damstrup fortalte medrivende om sin barndoms jul i Vestjylland. Ca. 70 deltog i dette dejlige arrangement. Bestyrelse og suppleanter pr. 2. maj 2002 Bestyrelse: Formand: Bent Jellesmark Vollerslevvej 28, Vollerslev 4100 Ringsted Tlf. 56 87 90 03 Næstformand: Viggo Jensen Ringstedvej 671, Slimminge 4100 Ringsted Tlf. 56 87 91 71 Kasserer: Per Seitzberg Skovbovej 139 4632 Bjæverskov Tlf. 56 87 08 28 Sekretær: Erik Augustinussen Magleskovvej 1, Gammerød 4140 Borup Tlf. 57 52 66 28 Hanne Møller Kløvestedvej 2B, Nr. Dalby 4140 Borup Tlf. 57 52 66 23 Inge Jochimsen Ringstedvej 671, Slimminge 4100 Ringsted Tlf. 56 87 91 71 Tina Fouchard Bastebjergvej 3, Lammestrup 4140 Borup Tlf. 57 52 68 68 Suppleanter: Leif Lørring Strædet 6, Gørslev 4100 Ringsted Tlf. 56 87 92 67 Anne-Marie Rasmussen Sofievej 7 4600 Køge Tlf. 56 65 11 07